Veganske havrekiks

 

Har du lyst til søde men sunde sager? 

Vores havrekiks er glutenfrie og veganske, men smager stadig sødt og dejligt. De indeholder vores maca pulver, som bl.a. øger dit energi-niveau og knoglesundhed samt vores baobab pulver, som bidrager med en masse C-vitamin til din krop, som er godt for dit immunforsvar og din hud. 

Opskriften resulterer i ca. 15 havrekiks, så du kan passende lave en dobbeltportion. 

Ingredienser:

3 dl (glutenfri) havregryn
1 lille, moden banan - vigtigt den er moden
2 tsk kokosolie
1 spsk økologisk kokossukker 
Lidt vanillepulver 
En knivspids salt
1 tsk maca pulver 
1 tsk baobab pulver
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200 grader.
Blend havregrynene til mel i en minihakker eller blender. Kom herefter resten af produkterne i, og blend dem sammen til en fast dej. 
Hvis dejen ikke hænger sammen, så kom evt. lidt mere kokosolie i.
Når dejen er fast, ruller du den til en rund pølse, som du nemt kan skære ud i skiver.
Tryk skiverne lidt fladere og placér dem på en bageplade midt i ovnen i 10 min.
Når de 10 minutter er gået, tager du kiksene ud og lægger dem på en rist, så de kan køle af.