Veganske cookies

 

Vi har lavet denne lækre opskrift på veganske cookies, som man bare er nød til at prøve! De er super lækre og nemme at lave. Værsgo'

 

Du skal bruge:

2 modne bananer

2 spsk. ahornssirup

2 spsk. kokosolie

2 spsk. peanutbutter, mandelsmør eller andet nøddesmør

1 nip salt

150 g grovvalsede havregryn

100 g finvalsede havregryn (eller let blendede grovvalsede)

100 g mørk chokolade

 

Sådan gør du:

1. Start med at sætte ovnen på 150 grader

2. Mos bananerne, sammen med sirup, kokosolie, peanutbutter og salt. Blend til der ikke er klumper i, og kom derefter massen i en skål.

3. Hak chokoladen groft, og tilsæt det i massen, sammen med de grov - og finvalsede havregryn. Bland det hele sammen.

4. Form dine cookies og kom dem på en bageplade med bagepapir. (Dejen skal være lidt klistret)

5. Bages i 20 minutter til bunden er gylden og sprød.