Superfood granola



Granola er uden tvivl en af vores yndlings-toppings på smoothiebowls - og denne hjemmelavede superfood-version slår, efter vores mening, alle de købeklare i supermarkedet. Den er super simpel og hurtig at lave, og så holder den længe i en lukket beholder. Opgrader din morgenmad og smoothiebowls med denne fantastiske granola. 

Alt du skal bruge er:

  • 100g havregryn (her er brugt glutenfri)
  • 100g mandler (eller dine yndlings-nødder)
  • 25g kokoschips 
  • 25g chiafrø 
  • 20g hampefrø
  • 2 spsk. kokossukker 
  • 1 spsk. agave (valgfri)

Fremgangsmåde:

Hak dine mandler og kokoschips fint eller groft, alt efter hvordan du ønsker teksturen i din granola. 

Varm en pande op, og tilsæt alle de tørre ingredienser. Tilsæt evt. en spsk. agave for at få en mere karamelliseret granola. 

Rist din granola blanding på panden indtil du får en jævn, gylden farve. Hæld granolaen på et stykke bagepapir og lad det køle ned, før du kommer det i en beholder. Opbevares tørt ved stuetemperatur.