- Vis alle produkter (0)
- Din indkøbskurv er tom.
Spirulina nicecream
Nicecream er altid en god idé, når du har lyst til at forkæle dig selv - og din krop. Nicecream er som udgangspunkt blot frosne bananer, der er blendet sammen til en is-lignende konsistens, og kan laves i uendelige variationer. Denne superfood-variation er lavet med spirulina, så der bliver tilføjet flere næringsstoffer, bl.a. proteiner, til den simple nicecream. Derudover giver den blå-grønne alge en fantastisk smuk farve til din nicecream - den bliver jo næsten helt eventyrlig.

Du skal bruge:
3 frosne bananer (skåret i stykker, så din blender kan håndtere dem)
1 teskefuld spirulina
Sådan gør du:
Start med at blende de frosne bananer på pulse-mode i din blender. Hvis du har en high-speed blender (kitchen-aid, vitamix el. lignende), kan du blot blende normalt.
Når bananerne har fået en is-lignende konsistens, kan du tilføje dit spirulina. Vi tilsætter altid lidt ad gangen, indtil vi får den ønskede farve og smag. Jo mere spirulina du tilsætter, jo mere mørkegrøn bliver din nicecream.
Velbekomme :)