Raw karamel chokodrøm

Til de weekender, hvor du får besøg af venner eller familie. Til de aftener hvor du skal forkæle dig selv. Eller bare til en kop kaffe. Denne kage smager syndigt og er fyldig, cremet og tung. Dine gæster vil aldrig gætte, at den er vegansk, uden tilsat sukker og fyldt med superfoods.

raw karamel chokoladekage pyntet med jordbær

Du skal bruge:

Til bunden:

2,5 dl. medjool dadler 
1 dl mandler 
0,5 dl. cashewnødder
Lidt havsalt 
1 spsk. chiafrø 
1 spsk hampefrø

Til karamelfyldet:

2 dl. medjool dadler 
2 dl. cashewnødder der har ligget i blød i cirka en time.
0,5 dl. kokosolie 
2 spsk. hvid tahin 
0,5 dl. agavesirup
En knivspids havsalt
1 spsk. macapulver

Til chokolaget:

1 plade mørk, vegansk chokolade 
Jordbær til pynt 

Sådan gør du:

1. Start med at lave bunden, ved at blende ingredienserne sammen indtil du har fået en tekstur uden for mange klumper, men stadig med bid i. Pres massen i en tærteform og kom i fryseren mens du laver næste lag. 
2. Karamelfyldet laves på samme måde ved at blende alle ingredienser sammen og hælde ovenpå bunden. Kom igen tærteformen i fryseren indtil kagen er hård nok til at der kan hældes smeltet chokolade over. 
3. Smelt din plade chokolade og hæld over den kolde kage. Skær jordbær i skiver og placer som pynt på toppen. 
4. Lad kagen køle ned i fryseren indtil den mørke chokolade er blevet fast, og den er skærefast. 
Nydes helt kold. Velbekomme!