Maca bananbrød m. chokolade



Bananbrød er altid et kæmpe hit, og denne maca-version er ingen undtagelse. Faktisk kan der godt laves dobbelt portion allerede fra starten, for det holder ikke specielt længe derhjemme. 

Alt du skal bruge er:

  •  5 modne bananer (evt. 4, hvis der ikke ønskes at pynte med banan på toppen)
  • 200g havregryn 
  • 50g kokoschips
  • 1 spsk macapulver 
  • Vegansk, mørk chokolade
  • 1 knivspids himalayasalt 
  • 100 ml plantemælk (her brugt havremælk
  • 1 spsk. kokossukker

Fremgangsmåde: 

Blend 4 bananer, havregryn, kokoschips, macapulver, himalayasalt, plantemælk og kokossukker sammen indtil massen er jævn uden klumper. Evt. kan kokoschips og havegryn blendes først for sig selv, for at opnå en fin mel. 

Skær mørk chokolade i små stykker og rør i dejen.

Smør en brødform med kokosolie og hæld dejen i. Skær den sidste banan på langs og tryk bananerne ned i dejen. 

Bages ved 200 graders varmluft i cirka 30 minutter. Lad brødet køle af inden det spises.