Dhal med chiafrø

Efteråret er over os, og hvad er bedre end at varme sig med lækre varme retter, når regnen slår på vinduet. Vi har lavet den indiske ret dhal og tilføjet lidt ekstra kærlighed og superfood! Velbekomme :-)

Du skal bruge:

450 g røde linser
2 finthakket løg
4 revet gulerødder
1 dåse flåede tomater
1 dåse kokosmælk
5 dl. grøntsagsboullion
4 fed hvidløg
1 spsk. karry
1 spsk. gurkemeje
1 spsk. baobab
3-5 spsk. chiafrø
1 chili - Vi har brugt en mild 'Fireflame'
1 spsk. revet frisk ingefær eller tørret
1 tsk. stødt spidskommen
Salt
Peber
Olivenolie

Sådan gør du:

1. Hak din chili og løg fint og riv gulerødderne.
2. Svits løg, hvidløg og dine krydderier i oliven olie til de er gyldne og tilsæt gulerødderne. 
3. Tilsæt dernæst linserne, flåede tomater, kokosmælk og grøntsagsboullion. Tilsæt efter salt og peber og rør godt rundt og lad det stå på middelvarme i ca. 20 minutter eller til linserne er blevet mere møre. 
4. Tilsæt baobab og chiafrø og rør rundt og lad det stå i yderligere 2-5 min.
5. Smag til og server! Vi har serveret med en lækker raita dressing, lavet med agurk, rødløg, creme fraiche og spidskommen, og let ristede mandler.